Filler er stabiliseret hyaluronsyre i gelform med et højt vandindhold. Hyaluronsyre findes naturligt i kroppen som sukkermolekyler, der spiller en vigtig rolle for hudens evne til at binde vand og dermed gøre huden strammere og fastere.

Med alderen forringes indholdet og kvaliteten af hudens hyaluronsyre, kollagen og elastinfibre, som normalt er med til at gøre huden spændstig og jævn. Dette medfører flere linjer, rynker, slaphed og tendens til at se trist, sur og/eller træt ud.

Ikke-permanente filler kan være med til at udligne disse ændringer i huden ved at tilføre fylde samt løfte, udjævne og fremhæve konturer.

Da ikke-permanente filler udelukkende består af hyaluronsyre og vand, nedbrydes de naturligt i kroppen over tid.

Holdbarheden er derfor meget varierende og individuel, da den afhænger af forskellige faktorer, såsom kroppens egen nedbrydningsevne, fysisk aktivitet, behandlingsområde og om man har fået filler i området før.

Hos Contour Clinic anvender vi kun FDA-godkendte fillers, som sikrer kvaliteten af produktet og dermed også integreringen samt den naturlige udskillelse af produktet over tid.

Forundersøgelse:

Hvis du ønsker behandling med ikke-permanente fillere, skal du til en lovpligtig forundersøgelse hos en registreret kosmetisk behandler mindst 48 timer, inden selve behandlingen må foretages.

Til forundersøgelsen vil dine ønsker og forhold omkring behandlingsområdet blive vurderet, og behandlingsmulighederne gennemgået. Du vil desuden blive oplyst nøje om eventuelle gener, risici samt mulige komplikationer.

Yderligere skal du forvente spørgsmål vedrørende allergier, medicin, kosttilskud og tendens til forkølelsessår.

For en god ordens skyld skal vi påpege, at vi ikke behandler gravide eller ammende.

Efter behandlingen vil du blive tilbudt en kontroltid ca. 2 uger senere. Dette er for at sikre, at resultatet lever op til forventningerne, samt at der ikke er opstået komplikationer eller lignende.

Hvis der ønskes mere produkt, vil der blive afregnet for dette. Asymmetri vil blive rettet uden beregning.